På torsdag skal FC Midtjylland forsøge at hente den første sejr i Europa League, når de tørner sammen med portugisiske Braga på Estadio Municipal de Braga.
FCM's Awer Mabil er dermed tilbage i Portugal, hvor han i 2017 tilbragte en enkelt sæson på leje. Midtjyderne havde nemlig sendt Mabil en tur til Paços Ferreira, og det viste sig at være en god ide.
Mabil formåede nemlig her at udvikle sig på flere fronter i den bedste portugisiske række, da han blandt andet blev en bedre fodboldspiller.
- Jeg har gode minder fra mit år i Portugal. Det var der, jeg for alvor blev en mand, fordi jeg tog til et nyt land med en helt ny kultur, efter jeg havde vænnet mig til tilværelsen i Danmark, og jeg udviklede mig meget som spiller.
- Portugal er et af mine favoritsteder i verden. Der er mange venlige mennesker, og jeg kan godt lide kulturen dernede. Jeg følger stadig lidt med i, hvordan det går i klubben (Paços Ferreira, red.), og jeg snakker af og til med et par tidligere holdkammerater derfra, udtaler Awer Mabil til FCM's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mabil har dermed også et godt kendskab til torsdagens modstander fra Braga, men det vigtigste bliver dog, at FC Midtjylland finder deres eget spil frem.
- Braga har gjort det godt i lang tid, og de er et godt fodboldhold. Det har vi selvfølgelig respekt for, så vi skal forberede os godt, men forberedelsen handler lige så meget om os selv.
- Vi har masser af kvalitet på holdet, og i sidste ende er det vigtigst at finde vores eget topniveau frem.
Europa League-opgøret mellem Braga og FC Midtjylland bliver sparket i gang på torsdag klokken 21:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Braga
Europa League
























