

Mikey Moore er nok et navn, som de fleste fodboldfans kommer til at lære i løbet af de næste år.
Den nu 17-årige englænder blev tilbage i maj den yngste Tottenham-spiller nogensinde i Premier League.
Siden er det blevet til flere optrædener, og torsdag aften var han at finde i startopstillingen, da Spurs tog imod AZ Alkmaar i Europa League.
Her formåede han at gøre det så godt, at holdkammeraten James Maddison lige pludselig blev i tvivl om, hvem der huserede ude på kanten.
Det fortalte han til TNT Sports efter opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg troede lige pludselig, at det var Neymar, vi havde ude på kanten. Han er frygtløs. Han har det der unge gåpåmod.
- Han er en fantastisk fyr, som har en masse i sit repertoire. Jeg kommer forhåbentligt til at hjælpe ham med en masse råd, men han har det hele. Godt gået af ham, lyder de rosende ord fra Maddison.
Tottenham vandt torsdagens opgør med 1-0.
Mikey Moore står i skrivende stund noteret for otte optrædener i Spurs-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Tottenham
AZ Alkmaar
Europa League



























