25
FC Nordsjællands Mads 'Mini' Pedersen må se til fra tribunen i de kommende otte uger. Den unge venstreback har pådraget sig en skade på det inderste ledbånd i knæet, skriver klubben på sin hjemmeside.
Skaden skete i opgøret mod AC Horsens i fredags, og en scanning har altså vist en skade, der kræver pause.
Først efter de otte uger kan Mads 'Mini' Pedersen påbegynde genoptræning, så der vil derfor gå endnu længere tid, før vi får ham at se i Superligaen igen.
Mads 'Mini' Pedersen har spillet samtlige kampe på venstre wingback for FC Nordsjælland i denne sæson.


FC Nordsjælland
3F Superliga































