Bundesliga -Mainz-boss nægter at sælge til halv pris
2020-04-20 22:35:51
Foto: Getty Images

Mainz-boss nægter at sælge til halv pris

Mainz-sportsdirektør Rouven Schröder har ingen planer om at sælge spillere til tilbudspriser, selvom coronakrisen altså kan have påvirket markedsværdien på spillerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Coronakrisen kradser, og det har fået diskussionerne om spillernes værdier til at blusse op. Nogle mener, at en fodboldspiller i de kommende transfervinduer kommer til at koste færre penge, end hvis coronakrisen ikke havde ramt os.

Det tager Mainz-sportsdirektør Rouven Schröder med et gran salt – han lader sig i hvert fald ikke rive med sådan lige med det samme.

- Det ligger helt fast, at vi ikke vil gå med til en transfer, hvis vi pludselig kun får halvdelen for en spiller. Der er ikke pres på os, og vi behøver ikke at sælge. Vi kan godt starte den nye sæson med vores nuværende trup, siger Rouven Schröder ifølge Bild.

- Lige nu kan markedsværdierne ikke vurderes overhovedet, for vi ved ikke, hvordan markedet udvikler sig. Hvis der er et transfermarked, vil der også være forespørgsler, og så må vi se, siger Rouven Schröder.

Transfermarkt, som er sådan en hybrid mellem en spillerdatabase og et medie, vurderer løbende spillernes værdi, og her er langt de fleste spillere faldet i værdi som følge af coronakrisen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce