Bundesliga -Mainz henter sydkoreaner i Augsburg
2019-05-06 12:58:29
Foto: Getty Images

Mainz henter sydkoreaner i Augsburg

Sydkoreanske Dong-won Ji skifter Augsburg ud med Mainz, hvor han har fået en treårig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mainz er gået i gang med at forberede sig til den kommende sæson og har således sikret sig den første tilføjelse til truppen.

Klubben har præsenteret den sydkoreanske offensivspiller Dong-won Ji, som kommer til på en fri transfer fra Augsburg.

Dong-won Ji har underskrevet en aftale, der kan holde ham i Mainz frem til sommeren 2022.

- Vi er glade for at hente så erfaren en spiller som Dong-won Ji, som kender Bundesligaen ud og ind og har erfaring fra landsholdsfodbold, siger sportsdirektør Rouven Schröder ifølge Mainz' hjemmeside.

Dong-won Ji har i denne sæson været plaget af flere skader, men når han har været klar, har han spillet fra start i Augsburg.

Han har nået 13 kampe og scoret fire kasser i Bundesligaen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce