2025-11-02 07:50:04

Mainz smed sejren til sidst: Et slag i maven

Mainz var lørdag eftermiddag tæt på en sjælden sejr, men til sidst udlignede Jens Stage for Werder Bremen. Den var svær at sluge, lyder det fra sportsdirektør Niko Bungert.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 9. runde

FT

MAI

1 - 1

WBR

36'
10
Silvan Widmer
Mål
86'
11
Jens Stage
Mål

Mainz og Bo Henriksen havde lørdag kurs mod en vigtig sejr i Bundesligaen, men fire minutter før tid udlignede Jens Stage til slutresultatet 1-1 mod Werder Bremen.

Dermed er Mainz på fem kampe i træk uden sejr i den tyske liga.

Den sene udligning gjorde naturligvis ondt på Mainz-lejren. På klubbens hjemmeside satte sportsdirektør Niko Bungert ord på opgøret:

- Det føles som et slag i maven, for vi gjorde alt for at fortjene en sejr på hjemmebane i dag (lørdag, red.), og alle drengene gjorde det virkelig godt. Vi dominerede i lang tid, gav alt, hvad vi havde, og tillod næsten ingen chancer. Det er en svær én at sluge.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Mainz smed sejren til sidst: Et slag i maven
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

- De sidste 20 minutter var hårde, for vi løb lidt tør for energi. Vi havde faktisk alt under kontrol i defensiven. Til sidst kom det bare ned til en lang bold og en halv chance, som gik ind.

- Vi skal sørge for at holde moralen oppe, og det lykkedes vi egentlig fint med i dag. Jeg tror på, at vi nok skal få flere point fremover, hvis vi bliver ved med at levere præstationer som denne, udtalte Niko Bungert. 

Mainz er aktuelt næstsidst i den tyske Bundesliga. Du finder stillingen her

Podcast Cover

Brøndby satser stort på Ejdum

Hattrick | Afsnit 139

Brøndby har sikret sig en af sommerens største handler i Superligaen. Max Ejdum er officielt ny mand på Vestegnen, og vi ser nærmere på, hvorfor Brøndby gik så målrettet efter ham.

Læs mere
-16:18

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 9. runde

FT

MAI

1 - 1

WBR

36'
10
Silvan Widmer
Mål
86'
11
Jens Stage
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce