La Liga-klubben Malaga har haft snøren ude hos franske Bordeaux, hvorfra man har halet angriberen Diego Rolan i land på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Den 24-årige uruguayaner har været i Bordeaux siden 2013 og har spillet 149 kampe for klubben.
I sidste sæson var han fast mand i angrebet og nåede på den måde op på i alt 29 kampe i Ligue 1, hvor det også blev til ni scoringer.
I den kommende sæson bliver det ikke til Ligue 1, men La Liga hos Malaga. Den sydspanske klub er kommet skidt fra start med to nederlag i sæsonens to første kampe.
Klubben har endnu ikke scoret mål, og det håber man formentlig, at Diego Rolan kan hjælpe med at få lavet om på.


Bordeaux
Malaga
Ligue 1
La Liga































