




Mandagens Premier League-opgør mellem Fulham og Chelsea var ikke bare de to klubbers første kamp i sæsonen.
Det var også deres første under deres nye managere.
Alvaro Arbeloa og Xabi Alonso, der begge stod i spidsen for Real Madrid i sidste sæson, fik deres debut for deres nye klubber, og det blev noget af et opgør.
Danske Joachim Andersen var ikke med, da han afsonede karantæne. Derfor måtte han se til fra tribunen, hvor han kunne observere, at Chelsea kom foran efter 32 sekunder.
Cole Palmer sendte Joao Pedro i dybden, og her var brasilianeren iskold. Drømmestart for Chelsea og Xabi Alonso.
Omvendt var det nærmere et mareridt for Arbeloa, som fik oprejsning efter små 25 minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Joshua Kings afslutning så eller ikke alt for farlig ud, men Robert Sanchez i Chelsea-målet dummede sig gevaldigt og så tung ud i situationen.
Derfor fik Fulham udlignet til stor jubel for hjemmepublikummet på Craven Cottage.
Det lignede længe, at de to hold skulle gå til pause helt lige, men det lavede to Chelsea-indkøb om på kort før pausefløjt.
Stopperen Maxence Lacroix var pludselig helt oppe i Fulhams felt. Her rundede han en mand, hvorefter han lagde en flad bold til rette for Morgan Rogers.
Den engelske landsholdsspiller var helt fri og svigtede da heller ikke. Derfor kunne Chelsea gå til pause med en 2-1-føring.
Hæsblæsende opgør
Chelseas offensiv så særdeles farlig ud, og den stil fortsatte de med kort inde i anden halvleg.
Denne gang lagde Joao Pedro bolden til rette for Palmer, der fra en halvspids vinkel sendte bolden i mål og Chelsea foran 3-1.
Fulham var presset godt og grundigt, men de fik alligevel hurtigt spændingen tilbage i opgøret. Igen efter ikke så overbevisende målmandsspil fra Sanchez.
Den spanske keeper fik snuppet med en flad afslutning, men returbolden hoppede ud til Gonzalo Garcia, der også fik scoret i sin debut.
Chelsea så sårbare ud, og med et kvarter igen burde Fulham have udlignet. Antonee Robinson blev sendt i dybden, og den amerikanske back havde et helt mål at sigte efter.
Sanchez var fanget på mellemhånd, og derfor skulle Fulham-backen lobbe. Det gjorde han ikke særlig godt. Afslutningen gik langt forbi mål, og dermed slap Chelsea med skrækken.
Chelsea-defensiven formåede at holde stand, og det betød også, at Xabi Alonso kunne juble over tre point i sin debut for London-mandskabet.
Chelsea vandt 3-2 over London-rivalerne fra Fulham.

FCK-kollaps og VAR-koks
Hattrick | Afsnit 4Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion.
Læs mere
Chelsea
Fulham
Premier League



























