Spillerne og lederne i Malmö FF har på eget initiativ tilbudt at gå ned i løn, og det har klubben valgt at tage imod. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Malmö-spillerne går 7,5 procent ned i løn, og klubben slår fast, at det ikke har noget med den svenske stats hjælpepakker at gøre.
Lønnedgangen kommer altså til at gøre sig gældende for de danske spillere Jonas Knudsen, Anders Christiansen, Lasse Nielsen og Søren Rieks, mens også cheftræner Jon Dahl Tomasson går ned i løn.
- Det var en selvfølge for både spillere og ledere at hjælpe klubben. Det viser en samhørighed og holdånd uden for banen, som er betydningsfuld for Malmö FF, siger sportschef Daniel Andersson ifølge klubbens hjemmeside.
Lønnedgangen trådte i kraft fra 1. april. En stor del af administrationens ansatte er sendt hjem, men spiller arbejder altså videre på 100 procent.
Klubben trænede for første gang mandag efter to ugers pause.


Malmö FF
Allsvenskan

























