2021-12-29 13:03:30

Malmö FF forlænger med 18-årig keeper

Malmö FF har forlænget sin aftale med den unge målmand Melker Ellborg, der nu er at finde i klubben til udgangen af 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

De svenske mestre fra Malmö FF har sikret sig en ny aftale med den 18-årige talentfulde målmand Melker Ellborg.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Ellborg har sat sin underskrift på en aftale, der løber til udgangen af 2025. Hans tidligere aftale blev indgået for et år siden og stod til udløb i 2022.

Ellborg har endnu sin debut til gode for Malmö FF's førstehold, men han var blandt andet med på bænken, da Jon Dahl Tomassons tropper spillede Champions League i løbet af efterårssæsonen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Malmö FF forlænger med 18-årig keeper
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

- Melker viser hver dag, hvilken professionel og lovende målmand han er. Ved at forlænge kontrakten viser han og vi, at vi tror på, at betingelserne for at tage næste skridt findes i Malmö FF.

- Vi vil gøre alt for sammen at speede den proces så meget som muligt op, siger den tiltrædende sportsdirektør Andreas Georgsen.

Han kæmper om spilletiden med Johan Dahlin, Ismael Diawara og for nylig tilbagevendte Mathias Nilsson.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce