
Malmö FF's eventyr i Champions League sluttede onsdag aften, da det blev til et 0-1-nederlag til Juventus i Torino.
Her var det Ismael Diawara, som vogtede buret for Jon Dahl Tomassons tropper, og han leverede en flot indsats med flere gode redninger. Han så dog lidt uheldig ud ved Juventus' scoring.
Her mistimede Diawara nemlig et indlæg, som Moise Kean i stedet kunne heade ind i netmaskerne, men det er kun god læring for Malmö-målmanden, fortæller han ifølge fotbollskanalen.
- Jeg har ikke set den igen, men jeg føler, at jeg måske skulle have været blevet på stregen og ikke have været kommet ud. Det er sådan, det er. Det er bare at lære. Det går hurtigt derude, så det handler bare om at lære og gøre det bedre næste gang.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er altid ting, der kan gå bedre og så videre, men jeg er utrolig stolt af gutterne i dag.
- Det var en stor indsats, og vi kunne have fået et endnu bedre resultat, men vi mødte et godt hold, og vi skal være glade og stolte over vores præstation, siger Ismael Diawara.
Malmö FF sluttede sidst i gruppe H i Champions League, hvor de blev noteret for et enkelt point efter seks kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Malmö FF
Champions League































