Mubaarak Nuh skal i den kommende sæson tørne ud for Örgryte.
Det oplyser den svenske klub på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at klubben er blevet enige med Malmö FF om en lejeaftale, der gælder frem til udgangen af 2023.
Andreas Karlsson, der er klubchef i Örgryte, udtaler sig positivt om tilgangen af den 20-årige venstrekant.
- I Mubaarak får vi en offensiv spiller, der kan bruges på flere forskellige positioner. Vi tror på, at han kan steppe op i vores miljø og tilføje ting til vores offensive spil, siger han.
20-årige Nuh har en fortid i Jammerbugt FC, som han var udlejet til i efteråret 2021.
Örgryte har sin daglige gang i Superettan, der er den anden bedste fodboldrække i Sverige.


Malmö FF
Örgryte
Allsvenskan
































