2023-06-08 22:10:48

Målmandsfejl kostede for Namli og Rotterdam dybt inde i overtiden

Sparta Rotterdam var godt på vej mod et godt udgangspunkt i den første af to playoff-kampe om Conference League, men i overtiden udlignede Twente til 1-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - første finale

FT

SPA

1 - 1

TWE

47'
10
Vito van Crooij
Mål på straffe
90'
11
Ramiz Zerrouki
Mål

I Holland kæmper Sparta Rotterdam og Twente om en billet ud i Europa og Conference League.

Her var der en enkelt dansker i aktion i form af Younes Namli, som torsdag var med for Rotterdam-klubben i det første af to opgør.

Det var Namli og co., som havde hjemmebane i det første opgør, og det var netop hjemmeholdets fans på Sparta Stadion Het Kasteel, som først fik noget at juble over.

I starten af anden halvleg fik Sparta nemlig tilkendt et straffespark, da Koki Saito drev gæk med Twente-defensiven, så Vaclav Cerny endte med at begå straffespark.

Her var det Vito van Crooij, som fik ansvaret fra pletten, og angriberen sendte sikkert kuglen ind i netmaskerne til 1-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Målmandsfejl kostede for Namli og Rotterdam dybt inde i overtiden
Foto: Vincent Jannink/AFP/Ritzau Scanpix

Dermed skulle Namli og co. blot holde stillingen i resten af kampen, og det så da også sådan ud for værterne.

Sparta Rotterdam formåede nemlig at holde stand med flot defensivt arbejde, hvor Twente havde problemer med at blive rigtig farlige.

Men dybt inde i overtiden blev Sparta Rotterdam så sænket.

I det 93. minut slog Michal Sadilek en høj bold i feltet, hvor Spartas keeper Nick Olij forsøgte at bokse den væk.

Han mistimede dog fuldstændig sit indgreb, og så kunne Ramiz Zerrouki i stedet heade bolden i mål til 1-1, som også blev kampens resultat.

Dermed er det helt lige inden returopgøret på søndag, hvor Twente er på hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - første finale

FT

SPA

1 - 1

TWE

47'
10
Vito van Crooij
Mål på straffe
90'
11
Ramiz Zerrouki
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce