


Melker Ellborg har i denne sæson fået chancen, når Malmö FF har spillet i Europa League.
Torsdag aften var den 22-årige målmand igen valgt mellem stængerne, og han fik efterfølgende stor ros på trods af et nederlag på 0-3 ude mod Nottingham Forest.
Danske Anders Christiansen ser et stort lys i den unge målmand, som for nyligt blev sat i forbindelse med Manchester United.
- Han er en fantastisk målmand. Jeg tror ikke, jeg nogensinde har oplevet, at vi har tre så stærke målmænd i én trup. Det er svært at score mål til træning.
- Vi har Robin Olsen, som er af høj international klasse, vi har Melker, som måske er Sveriges største målmandstalent. Vi har også Johan Dahlin, som har været den bedste målmand i Allsvenskan i jeg ved ikke hvor mange sæsoner.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har et utrolig højt niveau på træningsbanen, og det er et privilegium, udtaler Anders Christiansen til Fotbollskanalen.
Melker Ellborg er noteret for 15 førsteholdskampe for Malmö FF.
Du kan læse den unge målmands reaktion på Manchester United-rygterne her.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Manchester United
Malmö FF
Europa League





































