






Fredag aften skulle Malmö FF forsøge at lægge yderligere afstand til forfølgerne i Allsvenskan, da man gæstede IK Sirius.
Hjemmeholdet var uden en skadet Yousef Salech til opgøret, men i stedet tog andre offensive kræfter over i første halvleg.
Da dommeren fløjtede til pause var de forsvarende svenske mestre nemlig bagud med 0-2, og det lignede dermed sæsonens tredje nederlag til Jens Stryger og co.
I løbet af en halv time formåede man dog at vende tingene og komme på 2-2 efter mål af Sebastian Nanasi og og Hugo Bolin.
Artiklen fortsætter efter billedet

IK Sirius nægtede imidlertid at give op uden kamp.
Efter 78 minutters spil erobrede man endnu engang føringen, da Joakim Persson sendte kuglen i kassen, og lige pludselige havde Malmö travlt igen.
Det hele endte dog godt for de forsvarende svenske mestre, der i løbet af de sidste ti minutter fik netmaskerne til at blafre to gange.
Det endte 4-3 til Malmö FF, som nu har syv point ned til Djurgårdens IF på andenpladsen.

Malmö FF
Sirius
Allsvenskan























