Den svenske pokalturnering har en noget anden struktur end den danske. Her spilles der først et gruppespil, hvor vinderen fra hver af de otte grupper går videre til kvartfinalerne efter tre gruppekampe, der spilles som optakt til hver sæson.
Søndag blev flere af grupperne færdigafviklet, og flere danskere var i aktion for deres svenske klubber.
Søndag eftermiddag spillede Marcus Mathiesen hele kampen for Halmstad, der på udebane tabte med 3-1 til AIK, der med sejren slutter gruppen foran netop Halmstad.
Kevin Stuhr-Ellegaard var i vanlig stil med for Elsfborg, der på hjemmebane vandt med 2-1 mod Hammarby, der havde både Bjørn Paulsen og Jeppe Andersen var med fra start. Resultatet betyder dog, at ingen af de to hold går videre, da GAIS vandt gruppen.
Til gengæld er Malmö FF klar til kvartfinalerne, da holdet med Lasse Nielsen og Søren Rieks på banen i 90 minutter hjemme vandt med 3-1 over Brommapojkarna. Dermed fik danskerholdet maksimumpoint i de tre gruppekampe og er videre.


Elfsborg
AIK
Malmö FF
Hammarby
Halmstad
Brommapojkarna
Svenska Cupen





















