Carabao Cup -Man United undgik fadæse efter straffespark
2019-09-25 23:08:33
Foto: Getty Images

Man United undgik fadæse efter straffespark

Manchester United måtte i straffespark, da den engelske storklub onsdag aften sendte Rochdale ud af Carabao Cup efter 1-1 i ordinær spilletid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 3. runde

FT

MUN

6 - 4

ROC

68'
10
Mason Greenwood
Mål
76'
11
Luke Matheson
Mål

Manchester United var storfavoritter, da de onsdag aften tog imod Rochdale fra den tredjebedste engelske række i pokalturneringen Carabao Cup.

Ole Gunnar Solskjær havde Paul Pogba med i startopstillingen igen efter en måneds skadespause, men også unge kræfter som Tahith Chong og Mason Greenwood var med fra start.

Første halvleg var en aldeles ensidig affære.

Manchester United holdt belejringen om Rochdale-feltet og skabte flere chancer, men skarpheden manglede, og kun få af afslutningerne var inden for stolperne.

Paul Pogba, Jesse Lingard og Marcos Rojo havde alle pæne forsøg, men der manglede det sidste for at åbne målkontoen i kampen.

Til gengæld lykkedes det ikke gæsterne at registrere et eneste skud i første halvleg.

I anden halvleg blev Rochdale mere farlige, og Callum Camps markerede, at gæsterne endnu var med i opgøret otte minutter efter pausen, men i sidste ende var det hjemmeholdet, der først kom på måltavlen.

Jesse Lingard spillede Mason Greenwood fri i feltet, inden den purunge United-komet tog et træk og sendte bolden i netmaskerne med en hård, flad afslutning.

Otte minutter efter skulle en endnu yngre aktør end Mason Greenwood dog svare igen for gæsterne.

Den blot 16-årige back Luke Matheson, der fylder 17 år i den kommende uge, dukkede op ved bagerste stolpe og gjorde publikum på Old Trafford stille med sin scoring til 1-1.

Det lykkedes underdogsene fra Rochdale at holde stand i de resterende 15 minutter af opgøret, og så skulle kampen afgøres i straffe.

Juan Mata scorede på det første spark, men også Calvin Andrew omsatte sit forsøg til scoring.

Andreas Pereira scorede for United, mens Sergio Romero pillede Jimmy Keohanes forsøg fra pletten.

Fred scorede på Manchester Uniteds tredje forsøg, men Aaron Morley gjorde ham kunsten efter på Rochdales forsøg.

Mason Greenwood var stensikker på det fjerde forsøg, men Aaron Wilbraham holdt liv i drømmen om avancement.

Daniel James stod for Uniteds femte forsøg, og det udnyttede han til at gøre sig selv til helten for hjemmeholdet.

James' scoring sørgede for Manchester United-avancement til næste runde af Carabao Cup.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 3. runde

FT

MUN

6 - 4

ROC

68'
10
Mason Greenwood
Mål
76'
11
Luke Matheson
Mål
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce