En 19-årig mand er blevet anholdt efter angiveligt at have udsat Mason Mount for verbal chikane under lørdagens Premier League-opgør mellem Tottenham og Manchester United.
Det bekræfter Metropolitan Police over for The Athletic.
Manden blev under kampen smidt ud af Tottenham Hotspur Stadium på grund af de voldsomme ukvemsord rettet mod Manchester United-spilleren og blev efterfølgende anmeldt til politiet af en stadionmedarbejder.
Tottenham har også bekræftet, at der har fundet en hændelse sted.
- Klubben er bekendt med, at en supporter er blevet anholdt for påstået verbal mishandling af en modstanderspiller under lørdagens Premier League-kamp mod Manchester United.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil nu støtte Met Police i deres efterforskning, og når den er afsluttet, vil enhver supporter, der beviseligt har brugt diskriminerende sprog, blive genstand for de stærkest mulige foranstaltninger i overensstemmelse med vores sanktions- og udelukkelsespolitik, oplyser Spurs til The Athletic.
Ifølge mediet var Mason Mount ikke selv klar over angrebet. Anholdelsen er der sket efter anmeldelsen fra medarbejderen på stadionet.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Tottenham
Manchester United
Premier League




























