AGF præsterede et flot forår og endte med bronzen, men det trak også tænder ud hos aarhusianerne.
Nu har AGF taget hul på forberedelserne til den nye sæson, og langt fra alle er fit for fight her og nu.
- Sidste sæson tog hårdt på os, og sommerpausen er virkelig kort. Nogle spillere er ikke kommet sig efter skader. Det krævede en masse både fysisk og mentalt at slutte i top tre.
- Vi havde spillere med skader og karantæner i de sidste kampe, og spillere spillede med skader. For eksempel spillede Tobias Mølgaard de sidste fem kampe med skader, og Mikael Anderson blev skadet, siger Uwe Rösler og opridser situationen, som den er i dag:
- Gift Links er ikke helt klar, Mikael Anderson er ikke klar, Tobias Mølgaard er ikke klar og Patrick Mortensen starter anderledes. Kevin Yakob er der ikke, så der er en del førsteholdsspillere, som ikke er i fuld træning nu, men jeg tror, vi får dem klar til Brugge-kampen, siger Rösler med henvisning til alle andre end Yakob, som ventes ude i et års tid grundet en alvorlig skade.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvorfor starter Patrick Mortensen anderledes op?
- Paddy er fit, men vi har sammen besluttet, at han starter lidt anderledes end i sidste sæson. Sidste sæson var hård for ham på grund af vores spillestil, vores pres og træning.
- Paddy har trænet hele sæsonen og har spillet alle kampe, og det er også med tanke på hans alder (snart 34, red.). Han træner, men han spiller ikke i de første to kampe, siger Rösler.
AGF spiller onsdag første testkamp mod tyske SC Weiche Flensburg 08, inden Fredericia venter på lørdag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga


































