Gennem NordicBet Ligaens grundspil var FC Helsingør stort set uovervindelige, da de med det samme strøg til tops og slog al modstand af banen.
Cheftræner Morten Eskesens tropper tabte nemlig kun en enkelt kamp i løbet af de første 22. runder, men i oprykningsspillet har stormagten vist, at de er til at lege med.
Det er nemlig blevet til tre nederlag i streg for FC Helsingør, og derfor er snakken om de berømte gummiben også kommet frem. Det er dog ikke noget, som Eskesen tager så tungt.
- Vi holder teambuilding en gang om måneden, hvor vi snakker en masse. Inden slutspillet sagde jeg til truppen, at første eller anden gang vi tabte en kamp, ville vi høre ordet ‘gummiben’.
- Det er et ord, som følger med topholdet, når de taber. Min oplevelse er dog ikke, at vi har gummiben. Det er i stedet nogle andre omstændigheder, som har gjort, at vi ikke har præsteret, som vi har gjort tidligere.
Eskesen fortæller videre til bold.dk, at det er mange personlige fejl, som har gjort, at de lige pludselig har smidt ni point på det seneste, og derfor kan man ikke tale om gummiben.
- I den første time mod AC Horsens spillede vi ikke frit. Det har vi gjort i alle kampe inden da, men der fungerede det ikke for os. Det skete først, da vi kom bagud.
- Vi formåede at spille frit mod Nykøbing og Fredericia, så hvis vi havde haft gummiben, havde vi ikke kunnet spille frit overhovedet. Så det handler i bund og grund om, at vi har taget mange dumme beslutninger.
- Ekstremt mange fejl
FC Helsingør har i den grad haft holdt åben i bagkæden, da de i de seneste to kampe har lukket hele otte mål ind bag sig.
Det er nemlig blevet til nederlag på 3-4 og 0-4 til henholdsvis Nykøbing og Fredericia, og Morten Eskesen er da også overrasket over, at der har været så mange fejl.
- Det overrasker mig, da det hele er kommet på en gang. Det har været ekstremt med personlige fejl. Hvis vi havde spillet de kampe igen, ville vi ikke lukke så mange mål ind. Vi har holdt et vanvittigt højt niveau gennem lang tid, så det er lidt vildt, det som er sket.
- Vi er selvfølgelig godt klar over, at det er langt fra vores niveau, at vi har lukket otte mål ind i to kampe i streg. Vi har virkelig lavet mange fejl i de seneste to kampe.
- Det er som om, at uheldene er raslet ind på en gang, så vi har vel opbrugt vores kvote af store fejl til de kommende kampe, lyder det fra Eskesen med et grin.
Modgangen har været sund for FC Helsingør
Fredag aften tørner FC Helsingør sammen med en af de andre oprykningskandidater i form af Hvidovre IF.
Og hvis man skulle tro, at krisen var begyndte at påvirke Eskesens mandskab, tager man fejl.
- Stemningen er god. Der er ingen tvivl om, at det gør os endnu stærkere, at vi har mødt den her modgang sammen. Vi har jo ikke rigtig mødt modgang i de første ni måneder af sæsonen.
- Min oplevelse er, at det gør os stærkere som trup, og det er også med til at udvikle os som hold. Jeg er ikke i tvivl om, at vi står stærkere som trup.
Selv om en pointkrise ikke er noget, man normalt er glad for, kan Eskesen dog godt se noget positivt i denne periode.
- Det har været sundt for os, men jeg havde dog ikke ønsket det på forhånd. Jeg er dog glad for, at det er sket i starten af slutspillet, så vi har tid til at rette op på det. Vi har masser af tid til at få vendt formkurven, og jeg er sikker på, at det sker allerede fredag.
Det er fredag aften klokken 19:00, at FC Helsingør skal forsøge at komme tilbage på sporet mod Hvidovre IF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Helsingør
Betinia Liga



























