2026-09-13 17:15:11

Mangel på ro piner Sønderjyske-chef

Fatah Abdirahman er glad for, at Sønderjyske fik et point med hjem fra Lyngby, men det piner ham, at holdet ikke fik hentet alle tre point til sidst, hvor holdet manglede ro i de afgørende øjeblikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Lyngby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

onsdag 16. sep

AB

vs

SØN

Sønderjyske hentede søndag eftermiddag et tiltrængt point, da de spillede 1-1 ude mod Lyngby Boldklub i 3F Superligaen.

Det blev dog en vanskelig start for Haderslev-klubben, som allerede kom bagud efter blot seks minutter.

Cheftræner Fatah Abdirahman erkender, at Sønderjyske ikke fik en ideel start på kampen, hvor især Lyngbys omstillinger voldte problemer.

- Jeg synes, at vi starter kampen dårligt. 

- Vi snakker om, at vi uprovokeret giver dem for mange omstillinger i første halvleg. Det er nogle af de ting, som vi skal have barberet væk, siger Sønderjyske-chefen til Bold og den øvrige skrevne presse. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Mangel på ro piner Sønderjyske-chef
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sønderjyske kom bedre med i opgøret efter pausen.

Indskiftede Ismail Seydi bragte balance på måltavlen i det 75. minut, og faktisk havde Sønderjyske i slutningen af opgøret mulighed for at snuppe alle tre point.

- I anden halvleg kommer vi bedre ind i kampen. Vi starter lidt skidt, det vil jeg gerne indrømme, men derefter synes jeg, at vi bider os ind i kampen mere og mere. Vi får scoret fortjent til 1-1, og så skal vi jo score igen. 

- Det piner mig, at vi ikke spiller chancen større eller er lidt mere rolige i de afgørende momenter. Men det er et godt skridt på vejen, konstaterer Fatah Abdirahman. 

God mentalitet
Selv om det ikke blev til tre point, så er der elementer, som Sønderjyske kan tage med videre. 

Cheftræneren er særligt tilfreds med den mentalitet, som han så fra sit mandskab søndag eftermiddag. 

- Det jeg hæfter mig ved er mentaliteten i at komme tilbage. Det er ikke et nemt sted at komme her. 

- De (Lyngby, red.) har gjort det svært for mange af topholdene, og vi formår at komme tilbage på trods af, hvor vi er. Det viser god mentalitet i truppen, slutter Fatah Abdirahman. 

Sønderjyske har hentet to point efter de første otte spillerunder. 

Det betyder, at Haderslev-klubben indtager sidstepladsen i 3F Superligaen. 

Podcast Cover

Kan FCK spille i Brøndby?

Hattrick | Afsnit 19

Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.

Læs mere
-17:16

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

onsdag 16. sep

AB

vs

SØN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce