Marcel Rømer har kæmpet for at komme tilbage fra en knæskade, ligesom Lyngby-profilen har forsøgt at komme ovenpå efter tragedien tidligere på foråret, hvor han mistede sin kone.
Nu er Rømer klar til at få comeback og er netop blevet udtaget til Lyngbys topkamp mod AC Horsens fredag aften.
- Marcel Rømer er rigtig vigtig for holdet både på og udenfor banen. Rømer har bidraget med meget på træningsbanen og omkring kampene, siden han fik lov til at træne med holdet. Vi glæder os til at have vores anfører tilbage. Han er stærk leder og var en af vores bedste spillere i efteråret, siger Lyngby-træner Freyr Alexandersson.
Lyngby og AC Horsens ligger efter 27 kampe side om side på en delt førsteplads i NordicBet Ligaen med 53 point.
FC Helsingør og Hvidovre er dog kun henholdsvis to og tre point væk, så spændingen er enorm omkring de to oprykningspladser.
Freyr Alexandersson forventer en svær opgave mod Horsens.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Horsens er dygtigt hold, som virkelig har et godt momentum. De pressede os godt, sidste gang vi mødte dem, hvor de lykkedes med at fjerne mange af vores styrker. Men vi er ikke i tvivl – vi ved godt, hvad vi skal til for at fortjene sejren i Horsens.
- Det bliver helt klart en taktisk kamp, men jeg tror, at begge hold går efter de tre point. Det gør vi i hvert fald, og jeg kan ikke forstille mig andet, end at Horsens gør det samme på hjemmebane, siger han til klubbens hjemmeside.
Topkampen i 1. division sparkes i gang klokken 18.30 fredag aften.
Lyngbys trup mod Horsens:
Frederik Ibsen
Frederik Scram
Adam Sørensen
Brian Hamalainen
Kristian Riis
Andreas Bjelland
Kasper Jørgensen
Pascal Gregor
Lasse Fosgaard
Rasmus Thellufsen
Magnus Westergaard
Magnus Kaastrup
Casper ‘Dani’ Winther
Emil Nielsen
Christian ‘Greko’ Jakobsen
Marcel Rømer
Rezan Corlu
Sævar Magnusson

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Betinia Liga



























