Mandag spillede Emiliano Marcondes 86 minutter i FC Nordsjællands sejr over OB. Her gjorde han det som altid glimrende, og de mange gode præstationer gennem det seneste år er blevet bemærket vidt og bredt.
Marcondes’ kontrakt med FC Nordsjælland udløber til vinter hvilket betyder, at han allerede nu kan forhandle frit med andre klubber, noget han ifølge TV3 Sport i sidste uge benyttede til at have et møde med Brøndby.
I dag det dog et udenlandsk møde, Marcondes er til. Ifølge bold.dks oplysninger er han på besøg i Championship-klubben Brentford, der i forvejen har Lasse Vibe, Andreas Bjelland, Henrik Dalsgaard og Justin Shaibu i truppen.
bold.dk erfarer, at parterne er så godt som enige om en kontrakt, der løber fra Marcondes’ kontraktudløb ved nytår. Forventningen er dog, at Brentford vil forsøge at forhandle en transfer igennem allerede i løbet af sommeren.
Det har ikke været muligt at træffe Marcondes’ agent, Antoni Alexandrakis, for en kommentar.


FC Nordsjælland
Brentford
3F Superliga































