


Enzo Maresca var nervøs forud for lørdagens hjemmekamp mod kriseramte Wolverhampton.
Det fortæller han ifølge Reuters efter 3-0-sejren.
- Jeg var meget nervøs inden kampen. Kampe som denne er de værste. De er meget tricky, fordi alle tror, at det bliver nemt, siger Chelsea-træneren.
Italieneren var formentlig stadig nervøs ved pausefløjt, idet stillingen var 0-0.
Men efter pausen blev det bedre.
- Jeg kan forstå, hvis folk ikke var tilfredse i pausen, fordi vi ikke havde scoret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men da Estevao kom på banen, steg energiniveauet, fordi folk elsker en spiller som ham.
- Du kan se, hvilket talent han har. Vi forsøger at få ham til at tilpasse sig ved at fordele minutterne rigtigt.
- Han er skiftet hertil fra Brasilien, så der er behov for noget tilvænning, men han kommer til at starte kampe for os i fremtiden, lover Maresca.
Lørdagens sejr efterlader Chelsea på andenpladsen i Premier League med 20 point efter 11 kampe.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Chelsea
Premier League





































