Chelsea fik en god start på klub-VM, da de søndag vandt 2-0 over Los Angeles FC.
Fredag aften skal den engelske storklub igen i ilden ved klub-VM, når de møder den brasilianske klub Flamengo.
Før det opgør slår Chelsea-manager Enzo Maresca fast, at Chelsea-truppen er skadesfri.
Manageren fortæller dog, at man godt kan forvente flere ændringer i hans Chelsea-mandskab i forhold til første kamp ved klub-VM.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ingen skader i øjeblikket, men fordi det er en turnering, og vi har kamp hver tredje dag, er vi nødt til at rotere spillerne.
- Jeg siger ikke, at vi vil rotere ti eller elleve spillere hver kamp, men vi bliver nødt til at rotere tre, fire eller fem spillere hver kamp - det er sikkert.
- Det skyldes, at vi ikke kan spille hver tredje dag med de samme spillere, lød det fra manageren på et pressemøde ifølge Chelseas egne sociale kanaler.
Kampen fløjtes i gang fredag klokken 20.00.

Chelsea
VM for klubhold





































