2. Division -Marienlyst uden forsvarsprofil meget længe
Foto: Lasse Skov / Marienlyst
2017-10-20 17:16:01
Foto: Lasse Skov / Marienlyst

Marienlyst uden forsvarsprofil meget længe

Marienlyst er uden forsvarsspilleren Jens Riis i meget længe på grund af en korsbåndsskade. Det ærgrer cheftræner Carsten Hemmingsen, der dog er meget glad for sin bredde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Marienlyst mistede for nogle uger siden forsvarsspilleren Jens Riis til en knæskade, og han er sandsynligvis ikke aktuel mere i denne sæson.

Der er således tale om en korsbåndsskade, og Riis har fået besked om at genoptræne knæet et halvt år, inden han kan blive opereret, og derefter venter endnu en lang genoptræning.

- Det er meget ærgerligt for Jens og for os. Fordi han er en god spiller, men også fordi han har stor betydning for os socialt, siger Marienlyst-træner Carsten Hemmingsen til bold.dk.

Marienlyst-træneren er til gengæld meget glad for sin trup, og han har endda luksusproblemer.

- Folk som Jonas Hansen, Jonas Hvilsom og Oliver Feldballe er virkeligt begyndt at træde i karakter, og man kan godt mærke, at de har erfaring fra højere rækker.

- Vi har mange at vælge i mellem for tiden, og nogle gange kan man godt ryge på bænken, selvom man har spillet to gode kampe i træk. Kunsten for mig er at holde alle i gang, og det forsøger jeg på efter bedste evne.

- Mod Middelfart for nyligt stillede vi med den bedste bænk, jeg har set i 2. division; Anders Thomsen, Derrick Nissen og Mads Aasgaard, siger Hemmingsen. 

Marienlyst spiller lørdag topopgør hjemme mod Avarta. 

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce