



Manchester City har i denne sæson i høj grad været afhængige af Erling Haalands scoringer.
Onsdag aften viste holdet dog, at de også kan levere uden deres norske stjerne. Uden Haaland i truppen vandt City nemlig 3-1 på udebane mod Swansea.
Efter kampen var Pep Guardiola både tilfreds med præstationen og glad for, at Omar Marmoush kom på tavlen.
- Jeg er glad på Omars vegne, fordi angribere har brug for mål, og for hans selvtillid vil det være vigtigt, men han har været skadet i lang tid og kan selvfølgelig spille på positionen som Erling, fortæller Guardiola til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Guardiola understregede samtidig, at selvom Haaland fortsat spiller en central rolle, er det afgørende for holdet at have flere offensive muligheder.
- Erling er vigtig, men selvfølgelig ved vi, at vi har brug for dem begge, og det er dejligt at have (Omar, red.) tilbage, siger Manchester City-træneren.
Manchester Citys næste opgave er på søndag, hvor de får besøg af Bournemouth i Premier League.

Manchester City
Carabao Cup




































