Januar er en vigtig måned for de afrikanske landshold, der spiller Africa Cup of Nations, men det er ikke uden problemer, når de afrikanske landstrænere udtager sine trupper.
Ikke alle klubber har det lige godt med at skulle afgive spillere midt i sæsonen, og for Marokkos landstræner Vahid Halihodzic venter der en vis dialog med Barcelona i den kommende tid.
Det siger Halihodzic, der har udtaget Barcelonas 20-årige offensivspiller Ez Abde.
- Han er meget stolt over at spille for Marokko, så vi vil tale med hans trænere, præsidenten og sportsdirektøren, for de kan ikke forbyde ham at tage med, da han er til rådighed.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil prøve at nå en venskabelig aftale, hvor vi forklarer tingene og finder en løsning, der er acceptabel for alle, siger landstræneren til AS og understreger, at Abde er udtænkt en rolle med godt med spilletid på Marokkos landshold, selv om han endnu har sin første kamp til gode.
- Han kommer til at spille og han er næsten en starter. Jeg har udtaget ham, fordi han spiller for et hold som Barcelona. Jeg har også talt med ham to gange, og han er meget ivrig efter at være med.
Halihodzic fremhæver blandt andet Abdes fart og evnen til at gøre en afgørende forskel.
I januar venter der vigtige kampe for Barcelona, som blandt andet skal spille Super Cup-semifinale mod Real Madrid samt Copa del Rey ved siden af La Liga-programmet.


Barcelona
Africa Cup of Nations
Marokko































