Casper Røjkjær har netop vundet bronze som assistenttræner i FC Nordsjælland.
Det blev det sidste kapitel for nu i Farum-klubben.
Onsdag er det nemlig blevet bekræftet, at han skifter til Fredrikstad og bliver cheftræner.
Til FC Nordsjællands hjemmeside sætter Casper Røjkjær ord på sin tid i klubben, som han har været i siden september 2022.
- Jeg har haft fire fantastiske år i FC Nordsjælland, hvor jeg har mødt så mange dygtige og gode mennesker, som jeg altid vil have med mig i min videre trænerkarriere. Jeg har også fået lov til at arbejde med en hel masse dygtige fodboldspillere, og jeg har lært utrolig meget i løbet af de fire år.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var en stor ære for mig, at jeg i sin tid fik chancen for at skifte direkte fra at være U17-træner i Silkeborg til at blive assistent i Superligaen. Jeg sætter virkelig pris på, at jeg fik den mulighed, og de år, der er gået, og den udvikling, jeg selv har været igennem, er selvfølgelig medvirkende til, at jeg kan sige ja til det job, som jeg nu har taget.
Casper Røjkjær fortsætter.
- Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke forlader FC Nordsjælland, fordi jeg har været utilfreds med noget. Jeg har nydt hver eneste dag, men så dukkede den her gode og spændende mulighed op, og den har jeg taget imod. Jeg kan prøve mig af som cheftræner i en god liga i en ung alder, og det er en mulighed, jeg gerne vil gribe.
- Så jeg glæder mig til alt det nye, men samtidig er det også lidt trist at sige farvel til alle mine kolleger og alle spillerne. Heldigvis fik vi rundet af på flotteste vis med bronzemedaljer, og nu glæder jeg mig til at følge holdet og klubben fremover, og jeg ønsker alle alt det bedste. Det har været en fornøjelse, afslutter den blot 34-årige træner.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere

FC Nordsjælland
Fredrikstad
3F Superliga
































