- Den franske liga er meget stærkere end den italienske. I Italien er der ingen klub på niveau med PSG, selv Inter og Juventus er ikke på PSG's niveau.
Således lyder den glasklare melding fra Marseille-træner Igor Tudor.
Tudor kender Serie A særdeles godt, han har nemlig en fortid som assistent i Juventus og cheftræner i Hellas Verona.
Ifølge kroaten er der især forskel på niveauet, når man ikke medregner topholdene.
- Der er tre-fire hold i Italien, som måske er stærkere end de tilsvarende i Frankrig, men fra sjettepladsen og nedefter er de franske hold stærkere.
- Hvis Empoli og Strasbourg spillede i morgen, ville sidstnævnte vinde stort - ligesom Reims er bedre end Spezia. Når man spiller mod Reims, er der altid tre-fire spillere, man gerne vil have. Det samme gælder Strasbourg, udtaler Tudor ifølge Dalmatinski Portal til L'Équipe.
Tudor burde måske have tage0t et ekstra kig på stillingen i de to ligaer, inden sammenlignede holdene på tværs.
I Serie A er Empoli nummer 14, mens Spezia er nummer 17. I Ligue 1 er Reims nummer ni, mens Strasbourg er nummer 15.


Marseille
Ligue 1


























