2021-07-11 08:34:06

Martin Mikkelsen stopper - forbliver assistent

Den tidligere Hobro- og FC Fredericia-spiller Martin Mikkelsen stopper sin aktive karriere, men fortsætter som assistenttræner i Aarhus Fremad.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Martin Mikkelsen har den seneste sæson været spillende assistent i Aarhus Fremad, men nu stiller han støvlerne på hylden.

Den 35-årige midtbanespiller fortsætter dog som assistenttræner i Aarhus-klubben, og han er ret lettet over, at han nu siger stop for spillerkarrieren.

- Min professionelle ild har været slukket i et stykke tid. I flere år faktisk. Jeg har holdt den kunstigt i live på en eller anden måde. Det er super naturligt og det eneste rigtige at sige stop nu. Det er en kæmpe lettelse at sige det højt, siger Martin Mikkelsen til klubbens hjemmeside.

Martin Mikkelsen slutter altså karrieren i Aarhus Fremad, og det var faktisk også i Smilets by, at karrieren begyndte for midtbanespilleren.

Han startede som ganske ung i AGF og nåede tre førsteholdskampe her, inden turen i 2008 gik til FC Fredericia, hvor han var i seks sæsoner.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Division -Martin Mikkelsen stopper - forbliver assistent
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Herefter tog han til Hobro, inden han vendte tilbage til Fredericia indtil sidste sommer, hvor han blev en del af Aarhus Fremad.

Han nåede 190 kampe og 16 mål i FC Fredericia samt 149 optrædener og fem mål i Hobro. I Aarhus Fremad blev det til 17 kampe i den forgangne sæson.

Nu ser han frem til at være ren assistenttræner i Aarhus Fremad.

- Jeg er som nyfødt. Jeg føler, jeg har noget at give. Det er vigtig for os alle, at vi finder noget, vi føler, vi kan blive gode til.

- Jeg føler, jeg virkelig trives i den rolle, jeg lige præcis har fået lov til at forme i Fremad. Jeg har noget at give og kan hjælpe. Det føles virkelig, super fedt, siger Mikkelsen.

Martin Mikkelsen nåede 117 kampe i 3F Superligaen

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce