Martin S. Jensen klar i OB
2003-01-07 20:04:01
Foto:

Martin S. Jensen klar i OB

Helt som ventet blev den tidligere Esbjerg-keeper Martin S. Jensen i dag præsenteret i OB, som har skrevet en 2-årig kontrakt med målmanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Dermed vender den 29-årige målmand tilbage til klubben, hvor hans professionelle karriere begyndte, idet han tilbage i 1996 blev hentet til fra Korup, hvorefter fra 1996-1998 var reserve for Lars Høgh.

I 1998 skiftede Martin S. Jensen fra OB til Randers Freja, hvorfra turen i 2000 gik videre til Esbjerg.

Nu er Martin S. Jensen så tilbage i OB.

- Jeg er meget glad og tilfreds med kontrakten. At kunne vende tilbage til OB er stort ønske, der gået i opfyldelse. Så jeg glæder mig meget til min første arbejdsdag, siger Martin S. Jensen i en pressemeddelelse, hvori træner Uffe Pedersen har følgende kommentar

- Det har længe været et ønske at få to fuldtidsprofessionelle målmænd tilknyttet holdet. Vi har ofte måtte træne med én målmand og det problem har vi nu løst. Derfor er tilgangen af Martin S. Jensen et vigtigt skridt i den rigtige retning, i forhold til vores bestræbelser på at styrke truppen.

Dermed lægger cheftræneren en lille dæmper på det pludselig meget naturlige Karim Zaza-skifte til Brøndby, hvilket dog stadig virker sandsynligt.

Annonce
Annonce
Annonce