
Inter afslutter 2025 med at være tophold i Serie A.
I årets sidste kamp hentede Milano-klubben en 1-0-sejr over Atalanta, da Lautaro Martinez blev helten med sin scoring efter 65 minutter.
Det hele startede efter en kæmpe fejl af Atalantas defensiv, som sparkede bolden direkte hen til Francesco Pio Esposito, og så gik det stærkt ned mod målet.
Esposito spillede bolden i feltet til Martinez, som tog den til sig og resolut sparke den ind i netmaskerne med ydersiden.
Inter havde tidligere i kampen bolden over stregen, men Marcus Thuram blev kaldt offside, så scoringen blev annulleret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med sejren går Inter forbi Napoli og AC Milan i tabellen og stryger til tops i Serie A.
Lautaro Martinez og co. topper rækken med 36 point, som er et mere end AC Milans på andenpladsen, mens Napoli har 34 point på tredjepladsen.
Med søndagens mål stryger Lautaro Martinez også til tops på topscorerlisten, da han nu har scoret ni mål i denne Serie A-sæson.
Gør Serie A sjovere i 2026
Italiensk fodbold er passion, taktiske træk og målrige dramaer. I Serie Manager sammensætter du dit eget managerhold og får noget på spil i hver eneste kamp.
Roter klogt, ram de formstærke spillere på det rette tidspunkt og vind over venner og kollegaer i kampen om håneretten. Gør Serie A sjovere hele foråret.
Spilstart er 9. januar 2026 – sæt dit hold i dag.

Atalanta
Inter
Serie A





































