CL-kval -Matchvinder Emre Mor blev rørt: Ikke de nemmeste år
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-08-11 23:13:29
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix

Matchvinder Emre Mor blev rørt: Ikke de nemmeste år

Emre Mor har haft nogle turbulente år, men tirsdag aften blev han helten for Nijmegen. Efter kampen var han følelsesladet i et interview med Ziggo Sport.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 2. runde

lørdag 15. aug

WII

vs

NEC

Emre Mor stjal showet tirsdag aften, da han kom ind fra bænken og blev matchvinder for Nijmegen.

Hollænderne sendte græske Olympiakos ud af Champions League-kvalifikationen, og det var en scoring, som betød meget for det tidligere FC Nordsjælland-talent.

Han fortæller til Ziggo Sport efter kampen, at det har været nogle svære år for ham.

- Det har ikke været de nemmeste år. Jeg vil fortælle jer mere om det i den nærmeste fremtid, men det føles godt at komme tilbage og score. Jeg har drømt om det i flere måneder, hvilket er grunden til, at jeg blev lidt følelsesladet.

- Jeg prøver bare at være glad. Alle vil have succes, men for mig er det vigtigste at finde glæden igen. Hvis den er der, så følger resten naturligt.

Emre Mor spillede ikke et eneste minut for Fenerbahce i sidste sæson. Han har en fortid i Lyngby Boldklub og FC Nordsjælland, inden turen i 2016 gik til Dortmund.

Siden har han været i Celta Vigo, Galatasaray, Olympiakos og Karagümrük, inden han i 2022 skiftede til Fenerbahce. Her er det dog blevet til en række lejeophold i andre tyrkiske klubber.

Mor nåede 49 kampe med seks mål og fem oplæg til følge for Fenerbahce.

Han har skrevet under på en toårig aftale med seneste sæsons nummer tre i Æresdivisionen. 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 2. runde

lørdag 15. aug

WII

vs

NEC

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce