



Alexander Sørloth blev matchvinder for Norge, da de mandag aften slog Malta med 2-1 i EM-kvalifikationen.
Sørloth var dog ikke tilfreds med Malta-forsvarer Steve Borg, som ifølge nordmanden bevidst sparkede ham ned.
- Ham den ene midtstopper gik efter at sparke mig. Jeg tror, han blev lidt sur, fordi han ikke kunne komme først i nogen situationer. Det er jo helt unødvendigt i en kamp, som ikke betyder noget, siger Sørloth til VG.
- Jeg sagde til ham, han var en idiot, og at det var fuldkommen unødvendigt. Han gik jo efter at sparke mig. Efterfølgende kom han og sagde undskyld, så der er 'no hard feelings'.
Sørloth sagde videre, at han håber, at han kan snuppe en startplads, når Norge møder Serbien i playoff til marts.


EM
Malta
Norge





































