Det lignede længe, at Jean-Philippe Mateta ville få sit ønske opfyldt, men et dumpet lægetjek endte med at spænde ben for skiftet til AC Milan.
Den italienske storklub fandt et problem med franskmandens knæ, og det gjorde i sidste ende, at de trak sig fra handlen.
Crystal Palace-profilen har spillet med et hævet knæ gennem store dele af sæsonen, og derfor skal han nu beslutte sig for, om han skal lade sig operere.
Det bekræfter klubbens cheftræner, Oliver Glasner.
- Jeg har ofte nævnt, at vi skal passe på hans knæ. Det vigtigste er spillerens helbred. Vi har ikke taget nogen unødig risiko og har givet ham pauser i både kampe og træning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var ingen stor overraskelse, at han kunne dumpe lægetjekket. Han vidste selv, det var en mulighed. Når man spiller i to og en halv måned med et hævet knæ, ved alle, at der er et problem.
- På mandag skal vi til endnu en læge, og bagefter sætter vi os sammen og træffer en endelig beslutning, siger Glasner ifølge Sky Sports.
Jean-Philippe Mateta står i denne sæson noteret for 34 optrædener på tværs af alle turneringer med ti mål og to oplæg til følge.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Crystal Palace
Premier League


































