2025-07-22 20:56:51

Mattsson sikrede FCK udmærket udgangspunkt

Magnus Mattsson scorede begge mål, da FCK tirsdag aften besejrede FC Drita fra Kosovo med 2-0 i den første kamp af to i Champions League-kvalifikationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

FCK

2 - 0

DRI

69'
10
Magnus Mattsson
Mål på straffe
76'
20
Magnus Mattsson
Mål på straffe

FC København indledte tirsdag aften deres jagt mod at komme i Champions League.

De danske mestre var på forhånd store favoritter, da de stod over for FC Drita fra Kosovo i anden runde af kvalifikationen.

Det er et opgør, der spilles over to kampe, og derfor skulle københavnerne forsøge at få så godt et resultat med fra Parken, så de i næste uge ville kunne tage det mere roligt.

Men det blev ikke en helt så let opgave som først antaget. Blandt andet fordi Thomas Delaney kort inden kampstart måtte udgå skadet. Han blev erstattet af William Clem fra start.

FC Drita lagde ud med at stå meget kompakt, hvilket gjorde det svært for hjemmeholdet at trænge igennem, der ellers sad på spillet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Mattsson sikrede FCK udmærket udgangspunkt
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sporadiske indlæg blev der slået, og efter otte minutter fik Mohamed Elyounoussi et frit hovedstød efter et indlæg fra Lukas Lerager.

Nordmanden fik ikke timet sit løb rigtigt ind i bolden, og det blev derfor et forkølet hovedstød lige på Dritas målmand.

Derefter begyndte gæsterne fra Kosovo at gå hårdt til københavnerne, hvilket frustrerede hjemmeholdet. Det kastede også flere advarsler af sig til Drita.

Elyounoussi var manden med ideerne og i det 32. minut var han millimeter fra at sende FCK i front.

Efter en god dribletur sendte han et skud mod nærmeste opstander. Bolden ramte indersiden af stolpen, inden den dansede over på den anden stolpe og tilbage igen på linjen, indtil målmanden samlede den op.

FCK kom ikke tættere på en føring i første halvleg, som var bøvlet for københavnerne.

Sikkerheden selv
FCK skulle bruge nogle mål for at sikre sig et godt udgangspunkt, men det var faktisk FC Drita, der indledningsvist i anden halvleg var oppe at true FCK’s mål.

Hjemmeholdet manglede skarphed i flere situationer, og derfor valgte Jacob Neestrup at lave en tredobbelt udskiftning efter en time.

Det satte skub i tingene, og det var endnu engang Mohamed Elyounoussi, der var i fokus. Profilen modtog en bold i dybden, men blev fældet i feltet. Det udløste et straffespark, og så passede det godt, at FCK valgte at sende Magnus Mattsson ind i samme øjeblik.

Den nu helt blonde offensivspiller stod klar ved pletten ligesom i fredags mod Viborg. Magnus Mattsson sparkede bolden sikkert ind til en forløsende 1-0-scoring.

Ikke lang tid efter nedlagde en af Drita-spillerne Mattsson i feltet, efter målscoreren havde opsnappet en bold. Et VAR-tjek skulle der til, men så pegede dommeren endnu engang på pletten.

Magnus Mattsson sendte den denne gang i den modsatte side, og gjorde det til 2-0.

Det blev også kampens slutresultat. FCK rejser dermed til Kosovo med et fint udgangspunkt forud for returmødet i næste uge.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

FCK

2 - 0

DRI

69'
10
Magnus Mattsson
Mål på straffe
76'
20
Magnus Mattsson
Mål på straffe
Annonce

44 kommentarer

Se kommentarer
Annonce