
FC Liefering kunne mandag gå på førstepladsen i den næstbedste østrigske række, hvis det blev til en sejr over Floridsdorfer AC, der inden kampen lå nummer 12.
Den sejr skulle de forsøge at få med Maurits Kjærgaard på banen fra kampens start.
Efter 20 minutters spil var hjemmeholdet, da også ved at bringe sig i front, da den 17-årige dansker sendte et frispark ind i panden på Benjamin Sesko, der headede forbi mål.
Generelt sad Liefering godt på tingene i kampen, men særligt Sesko manglede skarpheden foran mål.
Fire minutter før pausen modtog Maurits Kjærgaard et gult kort, og det skulle blive det første af to styks i kampen.
Ti minutter før tid mistede han nemlig bolden på et farligt sted, og han tog derfor hånden til hjælp for at bremse modstanderen, hvilket kostede endnu et gult kort og dermed et tidligt bad. Det fremgår af FC Lieferings hjemmeside.
Det blev ikke til nogen scoringer på banen, hvor Liefering skuffende måtte nøjes med et enkelt point, hvilket betyder, at de er et point efter Lafnitz på førstepladsen.


Floridsdorfer AC
FC Liefering
Erste Liga


































