Andreas Maxsø nåede blot to måneder i tyske Uerdingen, inden han kort før transfervinduets lukning fik ophævet sin kontrakt af 'personlige årsager'.
Den nye Brøndby-spiller fortæller nu om det kaotiske forløb til B.T., hvor han bekræfter, at han endte med selv at betale millioner for at få sin kontrakt ophævet.
- Det var slet ikke meningen, at jeg skulle til Uerdingen. FC Zürich havde et samarbejde med Bournemouth, og omkring et par uger før mit skifte til Uerdingen, får jeg at vide, at de vil rykke deres investeringer til Uerdingen, siger Maxsø til B.T.
- Vi var sikre på, at jeg ville skifte til en anden klub inden da, men pludselig får jeg at vide, at jeg har 24 timer til at beslutte mig for at tage til Uerdingen.
- Det føler jeg mig nødsaget til, da jeg samtidig får den besked, at hvis jeg bliver i Zürich, vil jeg være to-tre gange så dyr at købe ud. Så jeg gjorde det, men planen var hele tiden, at jeg skulle videre derfra denne sommer, om det var til Bournemouth eller et andet sted.
25-årige Maxsø siger videre, at det er målet, at han skal til udlandet igen en dag, men at han nu vil bygge noget stort op med Brøndby.


Brøndby IF
KFC Uerdingen
3F Superliga
3. Liga




































