



52 mål for Frankrig i en alder af 26 år.
Kylian Mbappé blev tirsdag den næstmest scorende nogensinde for Frankrig, da han omsatte et straffespark mod Island.
Dermed gik han forbi Thierry Henry, som nåede 51 mål i nationaldragten.
Den bedrift gjorde naturligvis Real Madrid-stjernen stolt.
- Jeg var godt klar over det, det er fedt. Jeg kommer til at tale med Titi (Henry, red.) om det, han var en fantastisk spiller. Han er en levende legende. Det er stort at gå forbi ham, udtalte Mbappé ifølge RMC Sport og fortsatte:
- Der er stadig én tilbage at overhale (Giroud med 57 mål, red.), så jeg vil ikke fejre det alt for meget. Der er stadig meget arbejde foran mig.
Frankrig slog Island 2-1 og er således på seks point efter to gruppekampe.

Frederik Birks nye job
Hattrick | Afsnit 17Frederik Birk er blevet ansat på TV 2 som ekspert, men i et interview med Bold understreger Birk, at han fortsat er træner.
Læs mere

Frankrig
VM kval. UEFA

























