


Frankrig fik en gylden mulighed i første halvleg af VM-kvartfinalen mod Marokko.
Kylian Mbappé blev nedlagt i feltet, og han fik selv den efterfølgende mulighed fra de 11 meter.
Det udnyttede han ikke. Den franske superstjerne blev læst af Yassine Bounou i det marokkanske mål.
Forud for sparket havde Mbappé stået og ventet i flere minutter, og det var ikke noget, der hjalp.
Det sagde hovedpersonen selv efterfølgende.
- Jeg sparkede det ikke særlig godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var en kompliceret situation, fordi der var stor usikkerhed under VAR-gennemgangen. Jeg havde aftalt med Ousmane Dembele, at han skulle give bolden til mig.
- Bagefter sagde han, at det måske alligevel ikke ville blive et straffespark, og at vi måtte afvente dommerens afgørelse.
- Det fik mig til at miste fokus.
- Jeg havde forestillet mig mange forskellige scenarier for at holde koncentrationen, inden jeg skulle sparke et straffespark, men aldrig lige præcis det her.
- Det er noget, jeg bliver nødt til at lære at håndtere, siger han ifølge L’Équipe.
Mbappés afbrænder fik ikke konsekvenser for Frankrig, der endte med at vinde kampen 2-0. Dermed er de også nu klar til semifinalerne, hvor de enten skal møde Spanien eller Belgien.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere
FIFA VM
Frankrig



































