Efter sæsonen kan Dayot Upamecano være tabt for Bayern München.
Forsvarsspilleren har kontraktudløb, og selvom den tyske storklub gør, hvad den kan, for at få forlænget med den 27-årige stopper, så er intet afgjort endnu.
Alt imens står storklubber som PSG og Real Madrid klar til at udnytte situationen.
Dayot Upamecano er i skrivende stund af sted med det franske landshold, og da landsmanden Kylian Mbappé onsdag satte sig til rette foran mikrofonerne, blev Upamecanos situation i Bayern München igen et tema.
- Han er i fantastisk form, spiller i en fantastisk klub - der findes næsten ingen bedre klub, men der findes bedre, udtalte en smilende Mbappé indledningsvis, da han blev spurgt, om han forsøgte at lokke landsmanden til Real Madrid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil holde mig ude af den snak, af respekt for hans klub og for ikke at lægge yderligere pres på ham, fortsatte han ifølge Kicker.
Mbappé gjorde det samtidig klart, at han ikke er det mindste overrasket over, at mange topklubber angiveligt er interesserede i at hente Upamecano.
- Når man taler om verdens bedste forsvarsspiller og om denne sæson, er han en del af den diskussion.
Kylian Mbappé og Dayot Upamecano kan sammen med resten af de franske stjerner allerede torsdag kvalificere sig til VM, hvis de vinder over Ukraine.

CL-millioner kan forgylde AGF: Historiens største
Hattrick | Afsnit 171Dagens Hattrick starter med et lidt skrattende opkald til Baku, hvor Bolds udsendte giver en optakt til AGF's kamp mod Sabah. Økonomien kommer i fokus.
Læs mere
Bayern München
Real Madrid
Frankrig
VM kval. UEFA






































