














Da Frankrig lørdag kørte Gibraltar over med 14-0 i EM-kvalifikationen, lavede Kylian Mbappé sit 17. hattrick i karrieren.
Målene bringer Mbappés samlede antal mål i karrieren på tværs af klubhold og landshold op på præcis 300.
Det skete i en alder af 24 år, 10 måneder og 29 dage.
Sammenligner man med Lionel Messi, var argentineren 25 år, fire måneder og tre dage, da han rundede 300 scoringer i karrieren, mens Cristiano Ronaldo nåede den milepæl, da han var 27.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er naturligvis værd at bemærke, at Ronaldo scorede de fleste af de mål for Manchester United i Premier League, mens Messi gjorde det for Barcelona i La Liga.
Mbappé scorer som bekendt mål på samlebånd for PSG, hvor Ligue 1 regnes som en svagere liga end de to andre.
Vil Mbappé indhente de to legender, skal han holde skruen i vandet, for 36-årige Messi står i øjeblikket noteret for 821 karrieremål, mens to år ældre Ronaldo er på 865.
Messi slår nu sine folder i amerikanske Inter Miami, hvor Ronaldo er i Al-Nassr i Saudi-Arabien.
300 - Kylian Mbappé has scored his 300th career goal (club + national team), doing so before turning 25, a performance that neither Messi, Cristiano Ronaldo nor Neymar managed to achieve. Genius. pic.twitter.com/4PomG1SQ7Y
— OptaJean (@OptaJean) November 18, 2023

EM
Frankrig
























