Andreas Christensen er endnu engang tvunget til at holde en længere pause fra fodbolden.
Den danske forsvarsspiller pådrog sig således en muskelskade i opgøret mod Sevilla og måtte efterfølgende trække sig fra landsholdssamlingen.
I den forbindelse lød det fra Barcelona, at han ville være ude i 'de kommende uger', men det står tilsyneladende værre til end først antaget.
I hvert fald lyder det nu fra Mundo Deportivo, at 'AC' kan risikere at være ude i helt op til to måneder.
Artiklen fortsætter efter billedet

I så fald ville danskeren misse flere vigtige kampe for den spanske storklub - heriblandt El Clásico og CL-braget mod PSG.
Andreas Christensen står i denne sæson noteret for syv optrædener på tværs af alle turneringer.
Han har kontrakt med Blaugrana frem til sommeren 2028.

FCK's utilfredshed: Rival-fans bakker op
Hattrick | Afsnit 25Esbjerg har fået ny cheftræner, og valget er faldet på Hjalte Nørregaard, som derfor stopper i FC København. Vi kigger nærmere på valget.
Læs mere
Barcelona
La Liga



























