Otte kampe på seks måneder.
Mere skulle der ikke til, før Carlo Ancelotti fik overbevist det brasilianske fodboldforbund (CBF) om, at han er den rette mand at have ved roret.
I hvert fald melder det brasilianske medie Globo, at CBF og Ancelotti har indledt forhandlingerne om en lang forlængelse.
Italienerens nuværende aftale løber til og med VM-slutrunden næste år, men ifølge Globo er det brasilianske fodboldforbunds drøm at få en aftale frem til 2030 ud af de forhandlinger, der lige nu pågår med Ancelotti.
Globo beskriver forhandlingerne som 'naturlige og afslappede' og med gensidig interesse for at opnå enighed.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det brasilianske fodboldforbund (CBF) skulle være meget opsat på at få forlængelsen i hus forud for sommerens VM-slutrunde, så der er ro på under selve turneringen.
Det bliver dog ikke billigt, at give italieneren en lang aftale.
66-årige Ancelotti har allerede den højeste løn blandt landsholdstrænere i verden. Han tjener omkring 10 millioner euro om året, hvilket svarer til omkring 75 millioner danske kroner.
Ancelottis nuværende kontrakt inkluderer også en bonus på 5 millioner euro, hvis Brasilien vinder sin sjette VM-titel til sommer. Det svarer til en bonus på 37,5 millioner danske kroner.
Brasilien er i VM-gruppe med Marokko, Haiti og Skotland.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
VM
Brasilien

































