2025-08-23 23:57:27

Medie: Ancelotti overvejer Neymar

Ifølge Globo overvejer Brasilien-landstræner Carlo Ancelotti at udtage Neymar til næste landsholdssamling.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 21. runde

FT

BAH

2 - 0

SAN

Neymar har ikke spillet en landskamp siden den 17. oktober 2023, hvor han pådrog sig en skade i det forreste korsbånd mod Uruguay.

Det kan der meget vel blive lavet om på snart.

I hvert fald skriver det brasilianske medie Globo, at Brasilien-landstræner Carlo Ancelotti kraftigt overvejer at udtage Neymar.

Én af Ancelottis bekymringer skulle dog være Neymars mange skader, hvilket blev eksemplificeret torsdag, hvor han udgik af Santos' træning.

Det vides endnu ikke, hvor alvorlig Neymars skade er, men ifølge Globo er han stadig i spil til den kommende landsholdsudtagelse.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. CONMEBOL -Medie: Ancelotti overvejer Neymar
Foto: Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix, Thiago Bernardes/Reuters/Ritzau Scanpix

Santos skulle også være af den opfattelse, at det kun er en småskade, som Neymar har pådraget sig. 

Det er på mandag, at Ancelotti sætter navne på de spillere, der skal møde Chile og Bolivia i de to sidste runder af den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Brasilien er allerede kvalificeret til næste års verdensmesterskab.

33-årige Neymar har 128 kampe og 79 mål for Brasiliens landshold på cv'et.

Superstjernen står noteret for 21 kampe med seks scoringer og tre oplæg for Santos i indeværende sæson. Klubben ligger på 15. pladsen i den brasilianske Serie A.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 21. runde

FT

BAH

2 - 0

SAN

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce