Thomas Frank og co. kan ende med en lang næse, når det kommer til Eberechi Eze.
For nylig blev Tottenham meldt tæt på et køb af den engelske landsholdsspiller for cirka en halv milliard kroner, men nu ser rivalerne fra Arsenal ud til at have meldt sig på banen i 11. time.
Troværdige The Athletic og flere andre engelske medier skriver onsdag aften, at Arsenal har været i dialog med Crystal Palace i de seneste dage.
Arsenal har intensiveret interessen som følge af knæskaden til Kai Havertz.
Ifølge The Athletic er Tottenham enig med Palace om betingelserne for en handel, ligesom Spurs skulle være nået til enighed med Eberechi Eze selv, men hovedpersonen ser hellere ud til at ville til Arsenal.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed afhænger det angiveligt af, om Arsenal og Crystal Palace kan lande en aftale.
Forhandlingerne er i gang, lyder det.
27-årige Eberechi Eze, der har spillet 169 kampe med 40 mål og 28 oplæg til følge for Crystal Palace, har fortid i Arsenals ungdomsafdeling.
For Englands landshold er det foreløbig blevet til optrædener og en enkelt scoring.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Tottenham
Arsenal
Crystal Palace
Premier League



































