2026-07-01 07:00:00

Vildt FCM-vindue: Steinlein regner med sene transfers

Claus Steinlein forventer et aktivt transfervindue, men det bliver nok først i august, at det for alvor spidser til i FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 4. jul

FCM

vs

SIF

FC Midtjylland har flere stjerner på affyringsrampen.

Derfor er der lagt op til et vildt transfervindue på heden, og det var noget, som Claus Steinlein satte ord på tirsdag, efter at Rasmus Nissen Kristensen var blevet præsenteret.

- Vi har mange gange sagt, at vi regner med et roligt vindue. Men jeg tror, det er første gang i fire-fem år, at jeg melder ud, at jeg regner med et aktivt vindue. Derfor er det ekstra fedt at få en stor brik på plads allerede nu.

- Jeg havde en forventning om, at det først ville blive sent i vinduet, at vi kunne hente ham. Det, at vi kan få en så vigtig brik på plads tidligt, gør jo også, at arbejdsbetingelserne bliver lettere for trænerne.

- Det bliver et lidt hektisk vindue. Vi har nogle unge talenter, som vi har lovet, at hvis det rigtige tilbud kommer på det rigtige tidspunkt, så skal de have muligheden.

- Det er en del af vores fødekæde, og dem skal vi så erstatte på det rigtige tidspunkt med den helt rigtige timing. Jeg tror, vi alle er ekstra på dupperne.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vildt FCM-vindue: Steinlein regner med sene transfers
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det eneste, jeg kan love jer, er, at der nok skal komme historier fra FC Midtjylland, siger Steinlein.

Det er blandt andet spillere som Aral Simsir, Franculino og Dario Osorio, der kan ende med at blive skudt afsted.

Sene transfers
Selv om der er lagt op til mange transfers i løbet af sommeren, forventer Claus Steinlein først, at det bliver til sidst i august, at det for alvor spidser til.

- Det er det samme, jeg har sagt til vores ejer, til bestyrelsen og til hele den sportslige ledelse. Med den erfaring, vi har efter mange år i branchen, ved vi, hvordan det fungerer, når der er en slutrunde. Dominobrikkerne falder bare lidt senere. Mange klubber skal sælge, før de kan købe – både i forhold til likviditet og økonomi.

- Der er vi jo privilegerede, at vi kan hente en spiller som NK, før vi selv har solgt. Men de fleste klubber skal altså af med en spiller først, og pengene falder oppe fra toppen af systemet. 

- Når Real Madrid køber VM's bedste spiller for et vanvittigt beløb, som de plejer, så ruller pengene nedad. 

- Pengene ryger ned gennem systemet, og der er vi jo rykket to-tre lag op i hierarkiet. Før i tiden skulle vi vente til den allersidste dag i vinduet, men nu skal vi måske vente til den sidste uge. 

- Jeg tror, at nogle af vores salg kommer til at ligge i de sidste 14 dage af vinduet, og når VM er afgjort, siger Steinlein.

FCM-bossen forventer derfor ikke, at der sker store udskiftninger i truppen, inden mandskabet skal spille vigtige Europa League-kvalifikationskampe mod Besiktas.

- Det er i hvert fald min forventning lige nu. Men jeg ved også, at telefonen pludselig kan vibrere, og så kan det gå stærkt. Andre gange er det som med NK, hvor det har været et forløb over lang tid. 

- Nogle gange er der klubber, der pludselig får penge mellem hænderne, eller som har brændt sig varme på en spiller, eller får en akut skade, og så slår de hurtigt til. 

- Men som det ser ud lige nu, så tror og håber jeg, at når vi løber på banen til de to kampe mod Besiktas, så bliver det i stor grad med den trup, vi råder over nu, siger Steinlein.

FCM skal møde Besiktas den 23. juli på udebane, inden der venter et returopgør ugen efter på hjemmebane.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige

Hattrick | Afsnit 129

Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.

Læs mere
-8:16

Superliga - Holdet E26

Gør sæsonen sjovere med Super Manager

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 4. jul

FCM

vs

SIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce