Philippe Coutinho skal efter planen tilbage til Aston Villa.
Den tidligere Liverpool-stjerne har været lejet ud til Al-Duhail, men aftalen med klubben fra Qatar udløber nu.
Brasilianerens kontrakt i Aston Villa løber frem til sommeren 2026, men The Athletic skriver, at parterne nu forsøger at stoppe samarbejdet før tid.
Aston Villa er interesseret i at rive aftalen i stykker, da det kan betyde, at klubben kan spare lønkroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

På den modsatte side vil Coutinho angiveligt gerne hjem til Vasco da Gama i hjemlandet, og det kræver, at den offensive spiller er fri på markedet.
I alt har offensivspilleren scoret seks mål og lavet tre oplæg for Aston Villa.
For Al-Duhail blev det til 22 kampe med syv mål og tre oplæg til følge for Coutinho.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vasco da Gama
Aston Villa
Al-Duhail SC
Premier League
























