Andreas Christensen er blevet korsbåndskadet og vil ifølge SPORT sidde ude i mindst fire måneder.
Det har fået FC Barcelona til at overveje defensive forstærkninger i vinterens transfervindue, hvor den spanske storklub angiveligt vil gøre brug af en særlig løsning.
Klubben har præcis en uge, indtil fredag den 9. januar, til at indsende lægeerklæringen for Christensen til La Liga, hvilket vil give dem mulighed for at bruge 80% af hans løn til at finde en erstatning, skriver SPORT.
Danskerens skade overholder den tidsfrist, der kræves for, at en La Liga-klub kan aktivere denne løsning.
Barcelona tøver dog med at indsende erklæringen til La Liga-kommissionen, da der endnu ikke er dukket en forstærkning op, som opfylder klubbens defensive krav.
Artiklen fortsætter efter billedet

Når erklæringen godkendes af La Liga, har klubben 20 dage til at registrere en erstatning ved hjælp af en del af Christensens løn.
Hansi Flick har tidligere antydet, at Barcelona er på markedet efter defensive forstærkninger:
– Når man ser på bagkæden med midterforsvarere og backs, har vi brug for én spiller mere. Men vi er nødt til at diskutere det, og det er svært at skrive kontrakt med en kvalitetsspiller i vinterens transfervindue. Jeg er sikker på, at vi kan gøre noget, men det skal give mening, siger tyskeren.
Christensen har spillet 515 minutter fordelt over 17 kampe for Barcelona i denne sæson.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Barcelona
La Liga


































